Forsiden
 

 

Familieterapi.

Udgangspunktet for familieterapi er, at det ofte er hele familiens problem, når én i familien har det skidt. Familien opfattes som et sammenhængende system, hvor ét familiemedlems adfærd påvirker adfærden hos de andre familiemedlemmer. Det er derfor i familiens indbyrdes samspil at mulige løsninger skal findes. Når én person forandres, medfører det derfor også forandringer hos de andre familiemedlemmer, og på den måde ændres familiens samspil.

Børn er ofte de første familiemedlemmer, som viser tegn på mistrivsel. Når børn ikke rigtig trives i deres hverdag, kan årsagen være forældrenes manglende samarbejde og forståelse. I familieterapi er det desuden afgørende at anerkende, at den samlede families trivsel er de voksnes ansvar. I forløbet opdager forældre ofte, hvor ihærdigt deres børn hjælper dem med at trives. Sommetider er det alt for meget hjælp, børnene giver, hvilket resulterer i, at de påtager sig et altfor stort ansvar.

Vi vil arbejde på at finde frem til familiens ressourcer og fokusere på nye løsningsstrategier og muligheder.

Lucy Ludvigsen